Godaften fra mellemrummet, location: Nordvest Island.

Goðan daginn frá Núpur, ikke langt fra Isafjörður helt oppe i nordvest Island. Jeg sidder på en gammel skole lige nu, som er det sted, vi bor. Temaet for denne tur er at overnatte på gamle skoler. Her er virkelig lækker mad og en ubeskrivelig udsigt ud over hav og bjerge. Kristian spiller på en rigtig flot sort guitar inde i den store madsal, så det runger.

Vi har snakket om, at Island altid føles som et mellemrum. En pause fra det egentlige liv. Lige nu sidder vi inde i mellemrummet, men snart kalder hverdagen igen. Så må man bare huske de uendelige strækninger og den følelse af frihed, som omgivelserne fremkalder. Jeg føler mig helt fri og lykkelig, når jeg ser Island og bare er her. Alting går så langsomt, og intet stresser øjet. Der er ingen, der vil mig noget, og jeg skal ikke særlig meget. Heldigvis har jeg mange gode minder herinde fra mellemrummet, som jeg kan tage med mig ud på linjerne af mit liv igen. 

Jeg har oplevet en masse spændende ting heroppe, og jeg er meget glad for endelig at være kommet ud til vestfjordene. Hele vejen ud. Ikke noget med at sidde fast i sneen på et bjerg denne gang. Jeg har været ude på et fuglefjeld og se en masse søpapegøjer meget tæt på. De er SÅ søde og ikke særlig bange for mennesker. Og så er vi blevet angrebet flere gange af et gudsjammerligt dyr kaldet Kría. Det er et godt navn til den, da den konstant laver en lyd, som minder om navnet. Det er en meget hidsig fugl, som har rede flere steder rundt omkring, og hvis man kommer for tæt på disse reder, bliver man jagtet. I går kommer jeg så ved et uheld til at køre en af fugleungerne over på vejen og er nødt til at bakke tilbage over den igen for at sikre, at den er død. Jeg kan forestille mig, at de her Kríaer ved dette syn er gået helt i spagat og nok har været rundt og sprede rygtet, for vi er ikke særlig populære i de kredse længere. Indenfor emnet dyr har jeg desuden forsøgt at holde nogle får, hvilket er lykkes meget dårligt. De løber bare. I går lavede vi en sjov video med en vædder, som tyggede græs. Da jeg prøvede at sige en imødekommende lyd til den lagde den ørerne frem og holdt op med at tygge, og jeg opfattede dette som et signal om snarligt angreb, og vi lod det ligge og kørte videre.

I dag var vi i Isafjörður, hvor vi gik rundt og så på byen og spiste en kæmpe lammesandwich og nogle pandekager. Vi kørte også længere ud på kysten og så blandt andet den lille by, hvor Mugison er vokset op. Fjordene er meget overvældende og smukke, og skyerne hænger langt nede over bjergene. Vi kører tit meget meget højt oppe, men vores lille hvide polo klarer det faktisk rigtig godt. Det samme gør mine fake Converse til 50 kr. fra Føtex. Overraskende gode travesko.

I morgen kører vi tilbage til Reykjavik. Det er altid sørgeligt, når man skal tilbage fra tur. Men sådan er det. Jeg har to flybilletter. En til lørdag og en til mandag. Sådan er det jo tit, når jeg er i Island. Jeg ved aldrig, hvornår jeg vil hjem. Måske skulle jeg begynde på det med afbestillingsforsikring.

Jeg har taget rigtig mange billeder. Jeg kunne godt lægge nogle herind, men jeg gider ikke lige nu. Jeg er ret træt. Vi fik en del vin i går aftes. Der var jo fødselsdag:)

Der var en humlebi i vores bil i dag. Det er jo et venligt dyr, har jeg lært, men den ville helst ikke ud, og det kan jo godt være en smule nervepirrende at køre bjergkørsel med sådan et flyvende væsen omkring sig. Den kravlede ned under ruden et sted, som var meget smalt, og så brugte den lang tid på at komme op igen, fordi den ikke forstod, at den var nødt til at bevæge sig længere ned mod det brede stykke af ruden for, at det skulle lykkes. Den prøvede med røven først, hovedet først, at vrikke sig op osv. osv. Til sidst fik vi den ud. Det skabte en god ro i bilen igen.

Tak for i aften og mange hilsner herfra....vi ses, når jeg engang kommer hjem:)

Denne her dag har været det arveste lort.

Som det trænede øje kan genkende i overskriften, har denne dag ladet meget tilbage at ønske. Jeg har det mildest talt ringe. Jeg har dummet mig virkelig meget og opført mig som en idiot. Igen. Og jeg kan nærmest ikke holde ud til at være i min egen krop i dag. Sikkert heller ikke i morgen. Jeg har opført mig usselt, og nu ligger jeg, som jeg har redt.
Jeg har ikke tænkt mig at komme nærmere ind på detaljerne af hensyn til de involverede personer, men jeg vil gerne her i åbent forum sige UNDSKYLD, fordi jeg ikke tænker mig om, undskyld fordi jeg komplicerer alting og ikke kan holde min kæft på de rigtige tidspunkter og undskyld, fordi jeg sårer. Det vil jeg slet ikke. Undskyld. Selvom det er alt for sent nu.

Hmm....ja, jeg er jo stadig i Reykjavik. På grund af ovenstående rod sov jeg meget dårligt i nat. Og klokken 5 træder to mega fulde svenskere så ind på Guesthouset og råber op og synes åbenbart det er en god ide at begynde at lave en masse mad i køkkenet. Så går de heldigvis i seng, MEN jeg opdager til min rædsel, at de skal bo i værelset ved siden af mit, som, jeg finder ud af, har en væg lavet af papir i mellem. De synes, det er sjovt at ligge og råbe nogle meget høje og meget underlige lyde, indtil der tilsidst bliver stille. Efter et par timer vågner jeg ved, at en engelsktalende kvinde lige uden for min dør siger meget højt (indsæt selv overdreven engelsk accent) "Excuse me....could you please wake up and get out....for heavens sake....."......Jeg tænker, om det mon er mig, hun taler til, men det finder jeg så ud af, at det ikke er. For så siger hun "You are sleeping in the bathroom that EVERYBODYS using". En af de svenske fyre er så faldet i søvn ude på toilettet, og jeg kan høre, at han er meget flov over situationen. Hvilket glæder mig, for så har han da en smule pli:)
Deres nøgle sidder ikke i værelsesdøren. De skal desværre bo her en nat mere.

Jeg har gået byen tynd i min usle krop i 6 timer i dag. Det var meningen, at jeg ville ind og se et museum, men jeg blev enig med mig selv om, at i min tilstand ville det være en skam at betale penge for noget, som jeg alligevel ikke ville nyde. Så tog jeg ned på loppemarkedet, men det var heller ikke rigtigt noget ved. Så gik jeg på i Halgrimskirken og helt op i tårnet og så ud over byen. Det var meget fint, og en rigtig god måde at få et overblik på. Det eneste gode, der er sket i dag, er, at jeg har købt et par fine sko.

I går mødtes jeg med Björg, som jeg arbejdede sammen med heroppe sidste år, og vi var nede på en tapasrestaurant på den gamle havn. Her træder Björk så pludselig ind af døren til min store glæde. Men det er der vist mange af jer, som allerede ved. God underholdning. Vi fik laks og hummersalat og hangikjöt, hvilket var lækkert, og så råt gås og rådden haj, hvilket var mindre lækkert. Dertil fik vi hvidvin, som virkelig smagte af mere for mit vedkommende, men man kan ikke komme i byen, når man er alene afsted. Dammit.

Jeg skal ikke lave noget i aften, og denne her dag skal bare overståes, fordi jeg skal være alene hele dagen og aftenen og har det af helvede til. Jeg har mest lyst til at tage hjem, så jeg ikke får forpestet Island med min dårligdom, og jeg kan alligevel ikke rigtigt være nogen steder.

Lort lort lort. Jeg sidder virkelig fast lige nu.

Tak for opmærksomheden. 

Godnat fra Reykjavik

Kære Danmark.

Min dag er ved at synge på sidste vers her i Island. Jeg landede kl.16.30 ca. efter en rigtig god flyvetur fra Kastrup. Vejret var rigtig fint, og jeg holdt fanen højt hele vejen, eller hvordan man kan formulere det. Jeg har ved egen hjælp nærmest totalt overvundet min flyskræk i løbet af det sidste år, og det er jeg bare så pisse stolt over. Mine nye transportsygepiller gjorde også et rigtig godt stykke arbejde, og jeg skiftevis sov og tog en masse billeder ud gennem flyruden. Succes! Her i Island tog jeg så bussen fra Keflavik til Reykjavik (som jeg har gjort det tusind gange før), og jeg har været et virvar af forskellige følelser indeni, siden jeg landede. Det er enormt dejligt at være tilbage, men også underligt at rejse herop alene, selvom jeg jo skal mødes med folk heroppe. Her i aften mødtes jeg med Jonas og en af hans venner og drak en kop te. Det var hyggeligt. Jeg havde selvfølgelig arrangeret, at det skulle være på Babalu...hvor ellers. Imorgen skal jeg være sammen med min gamle kollega Björg, og tirsdag til fredag skal jeg op til Vestfjordene, hvilket jeg glæder mig ustyrligt til, fordi jeg aldrig har været der. En del af Island, som jeg endnu ikke har set. Men alligevel kan jeg godt mærke, at jeg er her solo...

Bussen kørte mig hen til mit guesthouse, hvor jeg blev mødt af en låst dør med et telefonnummer slået op, som man skulle ringe på. Det gjorde jeg så, og så kom der en tjekkisk fyr med ret dårlige engelskkundskaber og tog mig med op på et lille kontor, hvor jeg skulle betale og udfylde nogle papirer. "Nu kører jeg dig hen til der, hvor du skal bo", siger han så, og slæber min kuffert ned i hans lille røde bil. Og så kører vi ellers....og kører og kører....og jeg tænker, hvor langt vi mon skal væk fra centrum??? Til sidst holder han ind på en parkeringsplads ved en boligblok, og jeg tænker Åh nej, nu bliver jeg garanteret solgt til noget human trafficking..... Vi går ind i opgangen og op på 2.sal og ind af en dør, og her ligger så resten af guesthouset. Det er et ret smadret sted, men der er morgenmad i køkkenet og internettet virker. Og jeg har fået en pude og en dyne (som jeg satser på er rene). Jeg aner ikke, hvor jeg er, så på vej ned for at mødes med Jonas og co. tegner jeg et lille kort til mig selv i min kalender, så jeg kan finde tilbage. Lidt ligesom Hans og Grete.

Nu har jeg så fundet hjem, og da jeg åbnede døren til mit værelse, tænkte jeg alligevel "Home sweet home". Mine bøger ligger på natbordet, og min jakke hænger på knagen, og jeg føler mig hjemme igen i Reykjavik.

Tak for i dag.