Godnat fra Reykjavik

Kære Danmark.

Min dag er ved at synge på sidste vers her i Island. Jeg landede kl.16.30 ca. efter en rigtig god flyvetur fra Kastrup. Vejret var rigtig fint, og jeg holdt fanen højt hele vejen, eller hvordan man kan formulere det. Jeg har ved egen hjælp nærmest totalt overvundet min flyskræk i løbet af det sidste år, og det er jeg bare så pisse stolt over. Mine nye transportsygepiller gjorde også et rigtig godt stykke arbejde, og jeg skiftevis sov og tog en masse billeder ud gennem flyruden. Succes! Her i Island tog jeg så bussen fra Keflavik til Reykjavik (som jeg har gjort det tusind gange før), og jeg har været et virvar af forskellige følelser indeni, siden jeg landede. Det er enormt dejligt at være tilbage, men også underligt at rejse herop alene, selvom jeg jo skal mødes med folk heroppe. Her i aften mødtes jeg med Jonas og en af hans venner og drak en kop te. Det var hyggeligt. Jeg havde selvfølgelig arrangeret, at det skulle være på Babalu...hvor ellers. Imorgen skal jeg være sammen med min gamle kollega Björg, og tirsdag til fredag skal jeg op til Vestfjordene, hvilket jeg glæder mig ustyrligt til, fordi jeg aldrig har været der. En del af Island, som jeg endnu ikke har set. Men alligevel kan jeg godt mærke, at jeg er her solo...

Bussen kørte mig hen til mit guesthouse, hvor jeg blev mødt af en låst dør med et telefonnummer slået op, som man skulle ringe på. Det gjorde jeg så, og så kom der en tjekkisk fyr med ret dårlige engelskkundskaber og tog mig med op på et lille kontor, hvor jeg skulle betale og udfylde nogle papirer. "Nu kører jeg dig hen til der, hvor du skal bo", siger han så, og slæber min kuffert ned i hans lille røde bil. Og så kører vi ellers....og kører og kører....og jeg tænker, hvor langt vi mon skal væk fra centrum??? Til sidst holder han ind på en parkeringsplads ved en boligblok, og jeg tænker Åh nej, nu bliver jeg garanteret solgt til noget human trafficking..... Vi går ind i opgangen og op på 2.sal og ind af en dør, og her ligger så resten af guesthouset. Det er et ret smadret sted, men der er morgenmad i køkkenet og internettet virker. Og jeg har fået en pude og en dyne (som jeg satser på er rene). Jeg aner ikke, hvor jeg er, så på vej ned for at mødes med Jonas og co. tegner jeg et lille kort til mig selv i min kalender, så jeg kan finde tilbage. Lidt ligesom Hans og Grete.

Nu har jeg så fundet hjem, og da jeg åbnede døren til mit værelse, tænkte jeg alligevel "Home sweet home". Mine bøger ligger på natbordet, og min jakke hænger på knagen, og jeg føler mig hjemme igen i Reykjavik.

Tak for i dag.