Jeg har drømt endnu en drøm og leget med pendulet.
For et par dage siden drømte jeg endnu en drøm i stil med de andre. Jeg blev igen jagtet, men denne gang af noget nyt. Jeg blev jagtet af VINDEN! Ja, du hørte rigtigt. Jeg blev fandme jagtet af vinden. Og hvor gemte jeg mig? I et gammelt klædeskab, som stod i et rum, hvor der ikke var andre ting. Det hele gik meget stærkt. Jeg kravlede ind i skabet og lukkede skabslågen, vinden kom susende forbi, og jeg kravlede ud igen, da den var forsvundet. Jeg har ikke på stående fod lige noget at sige til det...
Og så legede jeg lidt med pendulet i går. Jeg havde et par spørgsmål, som jeg gerne lige ville afklares omkring. Det er så freeking magisk med det pendul, at det halve kan være nok.
Lige nu er jeg derhjemme og er ved at fodre mig selv med en chokoladebolle og en Fanta lemon. Lad os bare kalde en spade for en spade og sige, at jeg trøstespiser. Men trods alt spiser jeg da, og den eneste grund til, at jeg gør det, er, at jeg er i pædagogikum, hvilket er hårdt og derfor er det nødvendigt for mig at få noget næring. Mit job har i dag fungeret som sublimering for diverse ubehagelige fornemmelser i mit indre, og for at gøre en lang historie kort, er jeg nu igen igen igen igen all alone. Ja, jeg er blevet single. Igen. Det er virkelig flot, som jeg magter de her forhold, jeg involverer mig i. Jeg er nu tilbage ved den idé, som jeg levede med for 3-4 måneder siden, som handler om, at der ikke er flere af de gode tilbage derude. Det var der jo så, og jeg nød godt af det i de 3-4 måneder, men så var det alligevel ikke helt så godt igen. Dammit, for at sige det mildt.
Jeg har også fået et par nye trøstesko. De er orange, og jeg regner med at tage dem på i morgen.
Fortsat god dag.
onsdag den 22. august 2012
mandag den 13. august 2012
Om mine huse og det lilla pendul.
Nå. Nu er der rigtig nok kommet gang i den her blog, hva! Det er fordi, jeg har forstået, at jeg bare kan skrive løs herinde om stort og småt uden, at det nødvendigvis skal være specielt informativt eller have et bestemt tema.
Jeg vil gerne fortælle om mit pendul, om en tilbagevendende drøm, og så kan jeg ikke love, at der ikke også kommer til at stå andre ting.
Mit pendul er lilla (lillat?...nej) og er lavet af ametyst (som er mit stjernetegns sten, hvis man tror på den slags....jeg holdt op med at tro på det for nogle år siden, men jeg kan ikke løbe fra, at jeg stadigvæk tror lidt på det...ej, det gør jeg ikke). Nå, men det ligger altid i mit penalhus, fordi jeg ikke ved, hvor jeg ellers skal lægge det (bemærk korrekt anvendelse af ligge og lægge). I dag fik jeg så brug for det, fordi jeg faldt over en psykologisk øvelse, hvor man skulle bruge et pendul, og jeg tænkte "Det er lige noget for mig". Øvelsen viste sig at blive ret så åndelig. Pendulet virker åbenbart. Det har sit eget liv og har forbindelse til nogle højere magter, som har et og andet, de kan fortælle mig. Det er i hvert fald sådan, JEG opfatter situationen. Pendulet fandt hurtigt sine egne tegn for ja, nej og ved ikke, hvorefter det begyndte at svare på mine spørgsmål. Ikke altid som jeg havde forventet det. Nu ligger jeg altså inde med et funktionsdygtigt pendul samt ingen ubesvarede spørgsmål. Det er egentlig meget rart ikke at have nogle ubesvarede spørgsmål. Gad vide, hvor længe det holder? Så...nu gik den ikke længere.
I nat drømte jeg en drøm, som jeg har drømt rigtig mange gange, blot med forskellige kulisser. Og det er netop det interessante ved drømmen, synes jeg. Drømmen går overordnet ud på, at jeg bliver jagtet af nogen, som vil slå mig ihjel (ja, det drømmer jeg tit). Pointen er så, at jeg altid gemmer mig i et hus. Det har tidligere været det samme hus, men her på det sidste, er der kommet to nye huse til. Og selve denne her husmetafor, synes jeg er ret interessant. Og meget freudiansk, om man vil.
Hus nr.1: Mine forældres hus. (hvor jeg efter megen øvelse nu ved præcis, hvordan man skal flygte ud på bedst mulig vis. Her handler det nemlig om, at der er "nogen" i huset, og jeg skal bare UD UD UD. Så stille som muligt, så hurtigt som muligt. Drømmen stopper altid samme sted, og jeg når det.
Hus nr.2: Et stort, hvidt palæ. Det ligger ved siden af min bedstemors hus i drømmen (som selvfølgelig ikke helt er min bedstemors hus alligevel....der er forskellige ændringer og altid meget mere dunkelt end der i virkeligheden er), og jeg kommer derinde fra og skal så gemme mig i det store, hvide hus. Det store, hvide hus har tre etager. Jeg er på den midterste og skal finde ud af, hvor jeg skal gå hen. Der er også andre folk i huset, og der er meget mørkt nede i kælderen. På den midterste etage er der en stor balkon, hvorunder der vokser en masse vildt. Det er grønt og har torne, så man kan ikke bare springe ud. Jeg skal gemme mig et sted i huset.
Hus nr.3: Det her er det nyeste og mest interessante hus. Det er faldefærdigt, og der er en stue, et indhak med et virkelig primitivt soveværelse og badeværelse og så et køkken. Hele vejen rundt er der store vinduer og mange af persiennerne fungerer ikke. I stuen er der ingen vinduer eller væg, men åbent ud til en skov. Man kan rulle et jerngitter ned hele vejen rundt om huset (hvilket jeg gjorde i nat), hvis man bliver jagtet, men det gitter er også åndsvagt let at ødelægge. Huset ligger i en dal og rundt om er der en masse træer. Til højre er der en bakke op og bag den, er der et stort hul. Der er dunkelt inde i huset, og det er virkelig svært at gemme sig nogen steder eller beskytte sig selv, fordi alt er fyldt med huller, og folk bare kan vade ind.
Det er faktisk ret nederen med den her drøm, og jeg vil gerne bede om, at den stopper omgående.
Jeg vil gerne fortælle om mit pendul, om en tilbagevendende drøm, og så kan jeg ikke love, at der ikke også kommer til at stå andre ting.
Mit pendul er lilla (lillat?...nej) og er lavet af ametyst (som er mit stjernetegns sten, hvis man tror på den slags....jeg holdt op med at tro på det for nogle år siden, men jeg kan ikke løbe fra, at jeg stadigvæk tror lidt på det...ej, det gør jeg ikke). Nå, men det ligger altid i mit penalhus, fordi jeg ikke ved, hvor jeg ellers skal lægge det (bemærk korrekt anvendelse af ligge og lægge). I dag fik jeg så brug for det, fordi jeg faldt over en psykologisk øvelse, hvor man skulle bruge et pendul, og jeg tænkte "Det er lige noget for mig". Øvelsen viste sig at blive ret så åndelig. Pendulet virker åbenbart. Det har sit eget liv og har forbindelse til nogle højere magter, som har et og andet, de kan fortælle mig. Det er i hvert fald sådan, JEG opfatter situationen. Pendulet fandt hurtigt sine egne tegn for ja, nej og ved ikke, hvorefter det begyndte at svare på mine spørgsmål. Ikke altid som jeg havde forventet det. Nu ligger jeg altså inde med et funktionsdygtigt pendul samt ingen ubesvarede spørgsmål. Det er egentlig meget rart ikke at have nogle ubesvarede spørgsmål. Gad vide, hvor længe det holder? Så...nu gik den ikke længere.
I nat drømte jeg en drøm, som jeg har drømt rigtig mange gange, blot med forskellige kulisser. Og det er netop det interessante ved drømmen, synes jeg. Drømmen går overordnet ud på, at jeg bliver jagtet af nogen, som vil slå mig ihjel (ja, det drømmer jeg tit). Pointen er så, at jeg altid gemmer mig i et hus. Det har tidligere været det samme hus, men her på det sidste, er der kommet to nye huse til. Og selve denne her husmetafor, synes jeg er ret interessant. Og meget freudiansk, om man vil.
Hus nr.1: Mine forældres hus. (hvor jeg efter megen øvelse nu ved præcis, hvordan man skal flygte ud på bedst mulig vis. Her handler det nemlig om, at der er "nogen" i huset, og jeg skal bare UD UD UD. Så stille som muligt, så hurtigt som muligt. Drømmen stopper altid samme sted, og jeg når det.
Hus nr.2: Et stort, hvidt palæ. Det ligger ved siden af min bedstemors hus i drømmen (som selvfølgelig ikke helt er min bedstemors hus alligevel....der er forskellige ændringer og altid meget mere dunkelt end der i virkeligheden er), og jeg kommer derinde fra og skal så gemme mig i det store, hvide hus. Det store, hvide hus har tre etager. Jeg er på den midterste og skal finde ud af, hvor jeg skal gå hen. Der er også andre folk i huset, og der er meget mørkt nede i kælderen. På den midterste etage er der en stor balkon, hvorunder der vokser en masse vildt. Det er grønt og har torne, så man kan ikke bare springe ud. Jeg skal gemme mig et sted i huset.
Hus nr.3: Det her er det nyeste og mest interessante hus. Det er faldefærdigt, og der er en stue, et indhak med et virkelig primitivt soveværelse og badeværelse og så et køkken. Hele vejen rundt er der store vinduer og mange af persiennerne fungerer ikke. I stuen er der ingen vinduer eller væg, men åbent ud til en skov. Man kan rulle et jerngitter ned hele vejen rundt om huset (hvilket jeg gjorde i nat), hvis man bliver jagtet, men det gitter er også åndsvagt let at ødelægge. Huset ligger i en dal og rundt om er der en masse træer. Til højre er der en bakke op og bag den, er der et stort hul. Der er dunkelt inde i huset, og det er virkelig svært at gemme sig nogen steder eller beskytte sig selv, fordi alt er fyldt med huller, og folk bare kan vade ind.
Det er faktisk ret nederen med den her drøm, og jeg vil gerne bede om, at den stopper omgående.
fredag den 10. august 2012
Kongens Lyngby
Jeg har simpelthen for mange ting at sige i dag til, at det er tilstrækkeligt at lave Facebookopdateringer.
Hvad sker der for det der "Kongens Lyngby"? Hvorfor er det Kongens? Jeg sad stille og roligt i dag nede på Baresso og læste i "Nyere dansk litteratur" og prøvede at finde ud af, hvilke noveller, jeg kan læse med min 1g. klasse, som ikke er alt for svære at analysere og som ikke nødvendigvis behøver at indeholde lige så meget sex eller vold, som dem, jeg plejer at vælge, og som et par elever nogle gange bliver lidt stødt over. Så falder jeg over novellen "Biller" fra 1996, skrevet af Charlotte Weitze, som "...voksede op i Kongens Lyngby og efter studentereksamen bla bla bla". Her gør jeg holdt. Og undrer mig. Efter jeg er hjemvendt fra det vilde cafémiljø har jeg så forsøgt at slå det efter (som min bedstemor ville have sagt) på nettet. Her finder jeg blandt andet en hjemmeside for Turistforeningen for Kongens Lyngby, som praler med "mange smukke slotte og landsteder" og "alt hvad hjertet kan begære af fritids- og sportsaktiviteter"...... Der findes dog, til min store skuffelse, ingen bjælke med titlen "Information om byens navn". Men jeg kan se på Wikipedia, at det har noget at gøre med kongens residens Sorgenfri slot. Det er lidt kedeligt det her....vi går videre.
Desuden har jeg fundet ud af, at der er en rose, der hedder Dronning Margrethe. Det er ellers noget af en titel. På en internetside står der endda, at man kan købe Dronning Margrethe i sart lyserød....
Jeg var selv ved blomsterhandleren i dag for at købe en lilla orkidé, som jeg skal have i håret i morgen til brylluppet. Blomsterdamen, som jeg ellers har et udestående med, var sød i dag. Jeg legede, at jeg går op i, at farver passer sammen, og det kunne hun godt lide. Hun troede, vi var på bølgelængde. Sidst jeg var dernede ville jeg gerne have lavet en buket med de blomster, som jeg syntes, var de flotteste. Hun blev ved med at sige, at det kom til at se herrens ud, fordi de ikke passede sammen i farverne. Jeg fik min vilje til sidst. Det er altså flot med en buket blomster i alle mulige farver. Hvor er det ærgerligt, at den blomsterhandler er så snæversynet. Jeg nævner ingen navne. Hun kunne ikke huske mig, og jeg ville ikke lave noget drama. Jeg købte flere blomster....til min stue og mit køkken. Det ser dejligt ud.
Jeg kan forstå på mine læsertal, at I godt kan lide, når jeg skriver om, at jeg har det dårligt. I skulle skamme jer.
Hvad sker der for det der "Kongens Lyngby"? Hvorfor er det Kongens? Jeg sad stille og roligt i dag nede på Baresso og læste i "Nyere dansk litteratur" og prøvede at finde ud af, hvilke noveller, jeg kan læse med min 1g. klasse, som ikke er alt for svære at analysere og som ikke nødvendigvis behøver at indeholde lige så meget sex eller vold, som dem, jeg plejer at vælge, og som et par elever nogle gange bliver lidt stødt over. Så falder jeg over novellen "Biller" fra 1996, skrevet af Charlotte Weitze, som "...voksede op i Kongens Lyngby og efter studentereksamen bla bla bla". Her gør jeg holdt. Og undrer mig. Efter jeg er hjemvendt fra det vilde cafémiljø har jeg så forsøgt at slå det efter (som min bedstemor ville have sagt) på nettet. Her finder jeg blandt andet en hjemmeside for Turistforeningen for Kongens Lyngby, som praler med "mange smukke slotte og landsteder" og "alt hvad hjertet kan begære af fritids- og sportsaktiviteter"...... Der findes dog, til min store skuffelse, ingen bjælke med titlen "Information om byens navn". Men jeg kan se på Wikipedia, at det har noget at gøre med kongens residens Sorgenfri slot. Det er lidt kedeligt det her....vi går videre.
Desuden har jeg fundet ud af, at der er en rose, der hedder Dronning Margrethe. Det er ellers noget af en titel. På en internetside står der endda, at man kan købe Dronning Margrethe i sart lyserød....
Jeg var selv ved blomsterhandleren i dag for at købe en lilla orkidé, som jeg skal have i håret i morgen til brylluppet. Blomsterdamen, som jeg ellers har et udestående med, var sød i dag. Jeg legede, at jeg går op i, at farver passer sammen, og det kunne hun godt lide. Hun troede, vi var på bølgelængde. Sidst jeg var dernede ville jeg gerne have lavet en buket med de blomster, som jeg syntes, var de flotteste. Hun blev ved med at sige, at det kom til at se herrens ud, fordi de ikke passede sammen i farverne. Jeg fik min vilje til sidst. Det er altså flot med en buket blomster i alle mulige farver. Hvor er det ærgerligt, at den blomsterhandler er så snæversynet. Jeg nævner ingen navne. Hun kunne ikke huske mig, og jeg ville ikke lave noget drama. Jeg købte flere blomster....til min stue og mit køkken. Det ser dejligt ud.
Jeg kan forstå på mine læsertal, at I godt kan lide, når jeg skriver om, at jeg har det dårligt. I skulle skamme jer.
søndag den 5. august 2012
Jeff Buckley og den store sorte bille.
Det er aften. Faktisk burde jeg ikke være oppe. Det begynder at være usundt for mig at være længere oppe her til aften, kan jeg mærke. Men det er også, fordi jeg hører Jeff Buckley. Det er en intens omgang. Dog drikker jeg kun vand dertil. Det kunne være meget værre.
Der har været et sort insekt i min stue. Jeg så det på mit gardin, og imens jeg var ude efter et blad, som jeg kunne ende dets dage med, forsvandt det. Nu er det væk, hvilket er ret kuldegysningsfremkaldende, for det var faktisk ikke et ret charmerende dyr. Det lignede en sort bille i stor format med en del ben og vinger. Den så ikke ud til at være den hurtigste "bille", og den kunne også kun flyve et meget kort stykke af gangen. Nu sidder jeg forgæves og kigger over til det sted, hvor den sad. Hvor mon den er? Jeg har gjort mig mange overvejelser omkring den. Om den mon er tam? Om den er meget intelligent og godt kunne se, hvad jeg var ude på og derfor stak af og vender tilbage engang i nat inde i min seng og skræmmer mig fra vid og sans, så jeg aldrig kan sove derinde nogensinde igen. ( i øvrigt sov jeg på sofaen i stuen det meste af i nat, fordi min underbo og hans kæreste skændtes så højt, at jeg ikke fik lukket et øje. Han råber utrolig meget af hende, så græder hun, så taler han pænt, så svarer hun igen, så råber han meget meget højt....senere har de måske sex eller også falder de bare i søvn....jeg tænker, om hun mon ER hans KÆRESTE og om han har overvejet, hvad den betegnelse dækker over.....det lyder i hvert fald ofte ikke til, at han synes, hun er særlig kær).
Jeg har egentlig mest lyst til at blive budt op til dans. Men det virker ikke så sandsynligt. Det er lige meget, hvad vi danser til. Jeg er frisk på alle genrer. Det ville være dejligt med en sjæler...men jeg kan også sagtens gå med til en lidt vildere dans, f.eks. til noget 80er pop. I dag faldt jeg over soundtracket til "Kærlighed ved første hik" på min cd-hylde og hørte det. Det var lidt romantisk. Så kiggede jeg lidt på mine hvide roser, som jeg har fået af én, som jeg savner.
Lige nu ligger min dyne på gulvet. Det er jo en direkte invitation til det klamme dyr om at følge med mig ubemærket ind i seng. Ad. Det håber jeg virkelig ikke sker. Puh....nu spiller Lover, you should´ve come over........Den er godt nok dejlig. Sammen med hele det berømte album med Air er det nok en af de mest sexede sange, der findes. Det er nok meget godt, at her ingen er til at byde mig op til dans....
Nå. Nok om det. Lige nu er jeg ved at læse en bog, som hedder "Bogtyven".....den er fortalt af døden og handler om en tysk pige under anden verdenskrig, som stjæler bøger. Den er okay. Jeg er ikke helt solgt endnu....men jeg har også kun læst 1/4 af den. I denne uge læste jeg en 150 siders paperback, som er skrevet af en kvinde, der har arbejdet som kassedame i 8 år og nu har skrevet en humoristisk bog om, hvor forfærdeligt og absurd et job, det nogle gange er. Husk at smile og sige hej til DIN kassedame i morgen:)
Er der andre oppe? Klokken er jo ikke ret mange. Jeg kan vist ikke strække den her dag meget længere. Selvom jeg ikke er helt tilfreds med at slutte den nu. Jeg prøver at gøre det alligevel. Måske arbejder min vågenhed mig imod, når jeg kommer ind i sengen. I går aftes gik jeg ud som et lys. Jeg havde ellers lige besluttet mig for, hvad jeg skulle tænke på, inden jeg faldt i søvn, og så vendte jeg mig om på venstre side, og før jeg vidste af det, vågnede jeg ved, at de var begyndt at skændes nedenunder. Jeg havde ikke engang nået at tænke på det, jeg skulle tænke på. Det var ellers noget godt. Jeg kan bruge det i aften så.
Godnat og sov rigtig godt.
Der har været et sort insekt i min stue. Jeg så det på mit gardin, og imens jeg var ude efter et blad, som jeg kunne ende dets dage med, forsvandt det. Nu er det væk, hvilket er ret kuldegysningsfremkaldende, for det var faktisk ikke et ret charmerende dyr. Det lignede en sort bille i stor format med en del ben og vinger. Den så ikke ud til at være den hurtigste "bille", og den kunne også kun flyve et meget kort stykke af gangen. Nu sidder jeg forgæves og kigger over til det sted, hvor den sad. Hvor mon den er? Jeg har gjort mig mange overvejelser omkring den. Om den mon er tam? Om den er meget intelligent og godt kunne se, hvad jeg var ude på og derfor stak af og vender tilbage engang i nat inde i min seng og skræmmer mig fra vid og sans, så jeg aldrig kan sove derinde nogensinde igen. ( i øvrigt sov jeg på sofaen i stuen det meste af i nat, fordi min underbo og hans kæreste skændtes så højt, at jeg ikke fik lukket et øje. Han råber utrolig meget af hende, så græder hun, så taler han pænt, så svarer hun igen, så råber han meget meget højt....senere har de måske sex eller også falder de bare i søvn....jeg tænker, om hun mon ER hans KÆRESTE og om han har overvejet, hvad den betegnelse dækker over.....det lyder i hvert fald ofte ikke til, at han synes, hun er særlig kær).
Jeg har egentlig mest lyst til at blive budt op til dans. Men det virker ikke så sandsynligt. Det er lige meget, hvad vi danser til. Jeg er frisk på alle genrer. Det ville være dejligt med en sjæler...men jeg kan også sagtens gå med til en lidt vildere dans, f.eks. til noget 80er pop. I dag faldt jeg over soundtracket til "Kærlighed ved første hik" på min cd-hylde og hørte det. Det var lidt romantisk. Så kiggede jeg lidt på mine hvide roser, som jeg har fået af én, som jeg savner.
Lige nu ligger min dyne på gulvet. Det er jo en direkte invitation til det klamme dyr om at følge med mig ubemærket ind i seng. Ad. Det håber jeg virkelig ikke sker. Puh....nu spiller Lover, you should´ve come over........Den er godt nok dejlig. Sammen med hele det berømte album med Air er det nok en af de mest sexede sange, der findes. Det er nok meget godt, at her ingen er til at byde mig op til dans....
Nå. Nok om det. Lige nu er jeg ved at læse en bog, som hedder "Bogtyven".....den er fortalt af døden og handler om en tysk pige under anden verdenskrig, som stjæler bøger. Den er okay. Jeg er ikke helt solgt endnu....men jeg har også kun læst 1/4 af den. I denne uge læste jeg en 150 siders paperback, som er skrevet af en kvinde, der har arbejdet som kassedame i 8 år og nu har skrevet en humoristisk bog om, hvor forfærdeligt og absurd et job, det nogle gange er. Husk at smile og sige hej til DIN kassedame i morgen:)
Er der andre oppe? Klokken er jo ikke ret mange. Jeg kan vist ikke strække den her dag meget længere. Selvom jeg ikke er helt tilfreds med at slutte den nu. Jeg prøver at gøre det alligevel. Måske arbejder min vågenhed mig imod, når jeg kommer ind i sengen. I går aftes gik jeg ud som et lys. Jeg havde ellers lige besluttet mig for, hvad jeg skulle tænke på, inden jeg faldt i søvn, og så vendte jeg mig om på venstre side, og før jeg vidste af det, vågnede jeg ved, at de var begyndt at skændes nedenunder. Jeg havde ikke engang nået at tænke på det, jeg skulle tænke på. Det var ellers noget godt. Jeg kan bruge det i aften så.
Godnat og sov rigtig godt.
Abonner på:
Opslag (Atom)