Om mine huse og det lilla pendul.

Nå. Nu er der rigtig nok kommet gang i den her blog, hva! Det er fordi, jeg har forstået, at jeg bare kan skrive løs herinde om stort og småt uden, at det nødvendigvis skal være specielt informativt eller have et bestemt tema.

Jeg vil gerne fortælle om mit pendul, om en tilbagevendende drøm, og så kan jeg ikke love, at der ikke også kommer til at stå andre ting.

Mit pendul er lilla (lillat?...nej) og er lavet af ametyst (som er mit stjernetegns sten, hvis man tror på den slags....jeg holdt op med at tro på det for nogle år siden, men jeg kan ikke løbe fra, at jeg stadigvæk tror lidt på det...ej, det gør jeg ikke). Nå, men det ligger altid i mit penalhus, fordi jeg ikke ved, hvor jeg ellers skal lægge det (bemærk korrekt anvendelse af ligge og lægge). I dag fik jeg så brug for det, fordi jeg faldt over en psykologisk øvelse, hvor man skulle bruge et pendul, og jeg tænkte "Det er lige noget for mig". Øvelsen viste sig at blive ret så åndelig. Pendulet virker åbenbart. Det har sit eget liv og har forbindelse til nogle højere magter, som har et og andet, de kan fortælle mig. Det er i hvert fald sådan, JEG opfatter situationen. Pendulet fandt hurtigt sine egne tegn for ja, nej og ved ikke, hvorefter det begyndte at svare på mine spørgsmål. Ikke altid som jeg havde forventet det. Nu ligger jeg altså inde med et funktionsdygtigt pendul samt ingen ubesvarede spørgsmål. Det er egentlig meget rart ikke at have nogle ubesvarede spørgsmål. Gad vide, hvor længe det holder? Så...nu gik den ikke længere.

I nat drømte jeg en drøm, som jeg har drømt rigtig mange gange, blot med forskellige kulisser. Og det er netop det interessante ved drømmen, synes jeg. Drømmen går overordnet ud på, at jeg bliver jagtet af nogen, som vil slå mig ihjel (ja, det drømmer jeg tit). Pointen er så, at jeg altid gemmer mig i et hus. Det har tidligere været det samme hus, men her på det sidste, er der kommet to nye huse til. Og selve denne her husmetafor, synes jeg er ret interessant. Og meget freudiansk, om man vil.

Hus nr.1: Mine forældres hus. (hvor jeg efter megen øvelse nu ved præcis, hvordan man skal flygte ud på bedst mulig vis. Her handler det nemlig om, at der er "nogen" i huset, og jeg skal bare UD UD UD. Så stille som muligt, så hurtigt som muligt. Drømmen stopper altid samme sted, og jeg når det.

Hus nr.2:  Et stort, hvidt palæ. Det ligger ved siden af min bedstemors hus i drømmen (som selvfølgelig ikke helt er min bedstemors hus alligevel....der er forskellige ændringer og altid meget mere dunkelt end der i virkeligheden er), og jeg kommer derinde fra og skal så gemme mig i det store, hvide hus. Det store, hvide hus har tre etager. Jeg er på den midterste og skal finde ud af, hvor jeg skal gå hen. Der er også andre folk i huset, og der er meget mørkt nede i kælderen. På den midterste etage er der en stor balkon, hvorunder der vokser en masse vildt. Det er grønt og har torne, så man kan ikke bare springe ud. Jeg skal gemme mig et sted i huset.

Hus nr.3: Det her er det nyeste og mest interessante hus. Det er faldefærdigt, og der er en stue, et indhak med et virkelig primitivt soveværelse og badeværelse og så et køkken. Hele vejen rundt er der store vinduer og mange af persiennerne fungerer ikke. I stuen er der ingen vinduer eller væg, men åbent ud til en skov. Man kan rulle et jerngitter ned hele vejen rundt om huset (hvilket jeg gjorde i nat), hvis man bliver jagtet, men det gitter er også åndsvagt let at ødelægge. Huset ligger i en dal og rundt om er der en masse træer. Til højre er der en bakke op og bag den, er der et stort hul. Der er dunkelt inde i huset, og det er virkelig svært at gemme sig nogen steder eller beskytte sig selv, fordi alt er fyldt med huller, og folk bare kan vade ind.

Det er faktisk ret nederen med den her drøm, og jeg vil gerne bede om, at den stopper omgående.