Jeg ved, hvem morderen er, og jeg er led og ked af det.

Ha!!! Jeg mistænker jer for at udvælge og læse blogindlæg ud fra overskriften. Derfor har jeg forsøgt at lave en lille teaser. Du blev snydt...dette indlæg handler ikke om mord, og jeg er heller ikke led og ked af det.
Indtil videre ligger indlægget "Singlelivets glæder" klart i toppen med 94 besøg, hvor opfølgeren "Singlelivets glæder vol.2" kun kan snige sig op på 54 besøg. Hmm....interessant. Nummer et er selvfølgelig stadig indlægget "Denne dag har været det argeste lort" (nu stavet korrekt), som har haft hele 99 besøg, hvilket nok ikke kommer bag på nogen, da følelsesporno jo åbenbart er, hvad I vil have. Helt i toppen ligger det allerførste indlæg med præsentation af bloggen, som har haft over 100 besøg.

Det er en måned siden, jeg sidst har skrevet noget herinde. Det må være min forrygende radiokarriere, som har taget al magten. I øvrigt vil jeg gerne reklamere for Sofies og mit program om bær, som blev sendt for et par uger siden, og som jeg personligt synes, er det bedste, vi har fået fra hånden til dags dato. I kan finde det inde på radioens hjemmeside: www.radioalborg.dk, hvor alle podcasts ligger. Det kom sig af, at P4 Nordjylland havde bærtema en dag, og så tænkte vi, at vi ikke ville stå i skyggen af dem. Derfor lavede vi et helt program dedikeret til bær, hvilket endte med at blive ret informativt og meget underholdende....i hvert fald for os selv.

Jeg er glad. Det er efterår, og det betyder, at jeg konstant er i julestemning. Hver gang jeg dufter regn, ser blade, som er faldet af træerne, ser blade, som stadig hænger på træerne, men nu er røde og gule, og når det aften efter aften bliver tidligere og tidligere mørkt. Der er også andre grunde til, at jeg er glad, men du ved godt selv, hvem du er:)
Jeg er således gået i gang med at prøve at nyde efteråret og ikke bare længes efter jul og vinter. Det går okay med det. Jeg elsker efteråret. Og med planer om at udhule et græskar og lave kastanjemænd er der faktisk en hel del at glæde sig over dette efterår. Derudover skal jeg snart til at have hue, halstørklæde og vanter på igen og gå med støvler. Det er en fryd i sig selv.

Som nogen måske har lagt mærke til, lever jeg i denne tid i en verden af kritik (pædagogikum i sin hårde form). Derfor må du helst ikke kritisere mig, hvis du møder mig på gaden. Prøv at sige noget forholdsvis pænt.